Vedtægter

Vedtægter

§ 1

Laugets navn er Bornholms Whisky Laug, forkortet BWL.


Lauget er hjemmehørende på Bornholm.


Lauget har til formål at udbrede kendskabet til af enhver form for whisky.


Lauget er stiftet 15. november 2002.


§ 2

Lauget ledes af en bestyrelse bestående af 6 medlemmer: en oldermand (formand), En viceoldermand, en kassemester, samt 3 laugmænd 


Bestyrelsen vælges blandt Laugets medlemmer. Valget gælder 2 år, således at oldermanden, de to Laugmænd vælges på lige årstal, og viceoldermanden, kassemesteren og den tredje Laugmand vælges på ulige årstal.


Hvert år vælges to suppleanter.


Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af medlemmerne er til stede, og beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Oldermandens stemme er afgørende ved stemmelighed.


Bestyrelsen afholder møde, så ofte et af bestyrelsesmedlemmerne ønsker det.


Bestyrelsen kan efter skøn nedsætte udvalg.


Foreningen tegnes af oldermanden og kassemesteren i lauget
Oldermanden og Kassemesteren kan hver for sig, stå for den daglige varetagelse af

laugets formue, herunder indkassering
af kontingenter, samt betaling af regninger m.v.
Laugets medlemmer hæfter ikke personligt for de forpligtelser, der påhviler lauget.


§ 3

Laugets højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes i årets første kvartal.

Denne, såvel som ekstraordinære generalforsamlinger, skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel.


Dagsorden for Laugets ordinære generalforsamling skal indeholde:


1. Valg af dirigent


2. Valg af stemmetællere min. 2


3. Oldermanden aflægger årsberetning


4. Kassemesteren aflægger regnskab, til godkendelse.


5. Indkomne forslag


6. Fastlæggelse af kontingent


7. Valg


          a. Valg af bestyrelse


          b. Valg af bestyrelsessuppleanter


          c. Valg af revisor


          d. Valg af revisorsuppleant


8. Eventuelt


Forslag til optagelse under pkt. 5 skal være oldermanden i hænde senest 3 uger før afholdelse af generalforsamlingen. Forslag og regnskab til behandling på en generalforsamling skal være Laugets medlemmer i hænde senest 7 dage inden generalforsamlingen.


Enhver lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig. Beslutninger vedtages ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Der skal holdes hemmelig afstemning, hvis et medlem fremsætter begæring derom.


Lovændringer kan vedtages både på en ordinær og på en ekstraordinær generalforsamling.


§ 4

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når denne ønsker det, eller når halvdelen af medlemmerne skriftligt fremsætter ønske derom.


Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske senest en måned efter der er fremsat krav derom, og indkaldelsen skal være ledsaget af en dagsorden. Der gælder de samme frister som ved ordinære generalforsamlinger.


§ 5

Anmodning om medlemskab i lauget sker til bestyrelsen, der tager stilling til, om den pågældende kan optages.


Medlemskab kan ikke opnås før det fyldte 18. år.


Medlemmerne skal have et sobert forhold til alkohol, og medlemmerne skal, når lauget afholder møder, møde frem i ædru tilstand ved mødets begyndelse.


Nye medlemmer opnår stemmeret til generalforsamlingen efter 1 måneds medlemskab.


Deltagelse i Laugets arrangementer er kun tilladt for Laugets medlemmer samt de af bestyrelsen specielt indbudte, herunder gæster.


Medlemmer er velkomne til at medbringe gæster til Laugets smagningere, gæster betaler et gebyr udover arrangementets pris. 


Gebyr og retningslinjer for gæster fastsættes af bestyrelsen.


Kontingent for det indeværende år, skal betales inden den ordinære generalforsamling. Såfremt betalingen ikke er sket, betragtes dette som en udmeldelse og medlemmet er derfor ikke længere medlem af lauget.


Genoptagelse som medlem efter udmeldelse eller efter manglende eller for sent kontingentbetaling, kan kun opnås på lige vilkår med andre, der ikke er medlem af Lauget, men som søger optagelse i dette.


Eksklusion af et medlem kan foretages af bestyrelsen med omgående virkning, hvis medlemmet har handlet i strid med Laugets vedtægter, har optrådt beruset ved mødestart, har opført sig utilbørligt over for andre af Laugets medlemmer, og såfremt bestyrelsen finder grundlag herfor.

Det ekskluderede medlem har ret til, på førstkommende generalforsamling, at få sin eksklusion taget op til fornyet overvejelse.


§ 6

Laugets regnskabsår følger kalenderåret.


Lauget drives af kontingenter, der betales forud for et år ad gangen.


Når lauget afholder et udgiftskrævende arrangement, betaler de deltagende medlemmer et deltagergebyr, der erlægges forud for det enkelte arrangement.


Medlemmer der ikke har betalt deltagergebyr, kan ikke deltage i arrangementet.


§ 7

De enkelte medlemmer kan ikke på nogen måde forpligte lauget uden bemyndigelse fra bestyrelsen. For forpligtelser påtaget af lauget hæfter dettes formue, og intet krav kan gøres gældende mod de enkelte medlemmer.


§ 8

Laugets virksomhed ophører, når der blandt medlemmerne ikke er den fornødne interesse for dets virke.


Det forudsættes at beslutningen om Laugets ophør forelægges generalforsamlingen, der kun kan vedtage Laugets ophør, såfremt der opnås to tredjedeles flertal blandt de fremmødte medlemmer.


Hvis der ikke kan opnås to tredjedeles flertal, kan der efterfølgende indkaldes til en Ekstraordinær generalforsamling med samme dagsorden. Ved denne Ekstraordinære generalforsamling kan Laugets ophør bestemmes, hvis mindst halvdelen af de tilstedeværende stemmer for Laugets ophør.


Ved ophør beslutter forsamlingen, hvorledes der skal forholdes med Laugets formue, således som den måtte fremkomme efter at alle Laugets forpligtelser er dækket, og efter at der er holdt auktion over Laugets ejendele.

Medlemmer har forkøbsret.


Vedtægterne er senest ændret på generalforsamlingen 19. juni 2020